Haveforeningen Risskov

Køb af kolonihave


Når der er haver til salg, vil meddelelse herom blive slået op på opslagstavlen, som hænger ved klubhuset til venstre for døren, sammen med kortet over samtlige haver.

Meddelelsen vil altid hænge der i 2 mandage. Hvis du derfor kommer forbi mindst hver anden mandag, vil du se alt hvad der er til salg. Her vil være angivet havens nummer og pris samt evt. yderligere oplysninger. Du kan så finde haven på kortet og gå ud og se om det er noget for dig, såvel have- som prismæssigt.

Ledige haver til salg bliver således ikke slået op på foreningens hjemmeside.

Prisen af haven er vurderet ud fra Danmarks Kolonihave Forbunds retningslinjer og er ikke til forhandling.

Hvis du finder haven interessant, går du tilbage til klubhuset og lader dig skrive op med dit navn, telefonnr. og dit venteliste nr. Listen ligger fremme i foreningshuset.

Når fristen er udløbet vil haven først blive tilbudt den med det laveste venteliste nr. blandt de interesserede. Hvis han/hun alligevel ikke er interesseret går tilbuddet videre til den næste

Hvad der derefter skal ske vedr. den konkrete handel aftales med bestyrelsen, som altid vil være med når der handles haver, for at sikre at alt går rigtigt til.

Kort sagt: Hvis du vil købe en have i Haveforeningen Risskov kræver det, at du selv er aktiv og mindst en gang hver anden mandag møder frem og ser, om der er noget til salg. Haver til salg slås ikke op på foreningens hjemmeside og kan heller ikke handles på nettet. Der handles (sådan meget løst anslået) i gennemsnit ca. 10-12 haver om året. Priserne kan, alt efter havens og husets stand, i de fleste tilfælde ligge mellem ca. 40.000 og ca.250.000 kr. (2018 niveau) Både billigere og dyrere kan dog forekomme

Ventelistens administreres af Sten Jonshøj, tlf.: 2785 1025,

e-mail:VentelisteHFRisskov@gmail.com